Selvbiografisk roman af Janwillem van der Wetering, Holland

“”Det tomme spejl”, sagde han. “Hvis du kan forstå det, er din søgen forbi.””Janwillem van de Wetering besluttede sig i 1958 til at rejse fra Holland til Kyoto og bosætte sig i et japansk zen-buddhistisk kloster. Det blev til et ophold på to år samt denne roman, hvori han beskriver livet som munk set med vesterlandske øjne. Det var en strengt diciplineret verden i en ukendt kultur og med et sprog han ikke beherskede, og egentligt havde han ikke forventet at blive optaget. Det blev han imidlertid og dermed kunne han opleve den verden, han ellers kun havde læst om og få rystet forestillinger og fordomme. Hans nye liv blev fyldt med havearbejde og meditation og en helt anden måde at anskue verden på, men der var også overraskende oplevelser.Janwillem van de Wetering har studeret filosofi, har rejst i hele verden og har skrevet en række krimier og børnebøger.Det tomme spejl kan klart anbefales.

roman af Ken Follett, Wales

Det er vel ikke for meget at kalde Ken Follett for Wales’ nationaldigter. Han bragede for alvor ind på alverdens litteratur-hitlister med Jordens søjler, Uendelige verden og Den evige ild. I 2020 kom en prequel til trilogien, Aftentid og morgengry, der altså i tid ligger før Jordens søjler.

Derudover har han udgivet adskillige bøger, der foregår under 1. og 2. verdenskrig, og så er der også Century-trilogien.

Men Aftentid og morgengry er i Kingsbridge serien. Vi er tilbage i tiden omkring år 1000 og følger tre hovedpersoner: en ung bådebygger, Edgar, en normannisk adelskvinde, Ragna og en visionær munk, broder Aldred.

De kæmper for deres plads i verden, for deres kærlighed og drømme, men tiden er vanskelig, England er i kaos og den magtliderlige biskop, hvis begær går i retning af magt og rigdom, er ikke nem at bide skeer med.

Ken Follett er en suveræn fortæller, der i den grad har sat sig ind i sit stof. Lav en kop the, læn dig tilbage i husets bedste lænestol og overgiv dig til hans seneste mursten. Du vil ikke fortryde det.

roman af Ahmadou Kourouma, Elfenbenskysten

“En af børnesoldaterne var virkelig noget særligt. Alle kaldte ham kaptajn Kvikke Kik. Han var en mærkelig dreng. Efter jagten på de to flygtninge kom vi tilbage til vejen der førte ned til landsbyen, men pludselig løb Kvikke Kik ind i skoven og drejede skarpt til venstre. Han ville skyde genvej. Det var kløgtigt gjort. Bang! sagde det, og så hørte vi Kik skrige som en gal. Vi fór af sted for at se hvad der var sket. Han havde trådt på en mine. Det var et sørgeligt syn. Kik brølede som en kalv der får halsen skåret over, han hylede som en slagtegris. Kaldte på sin mor, råbte efter sin far, efter alt og alle. Hans højre ben hang i laser fra kroppen. Det var grimt at se. Sveden perlede i store dråber, og Kik vrælede og græd: “Jeg skal dø! Jeg dør som en flue!” Han var jo bare en dreng. Og det er virkelig ikke smukt når en dreng skal dø.”

Grumme skildringer af børnesoldaters liv og skæbne under krigene mellem Sierra Leone og Liberia. Ikke for sarte sjæle.

Roman af Hermann Ungar, Tjekkiet

Så gælder det den jødisk-tjekkiske forfatter Hermann Ungar (1893 – 1929), og lad mig bare nøjes med bagsideklappens citater:..

…en frygtelig bog, et sexualhelvede, fuld af smuds, forbrydelser og den dybeste melankoli – en monoman vildfarelse, om man vil… – Thomas Mann

og…

Denne Hermann Ungar har en frygtelig forkærlighed for – ja, hvad skal man sige – for dårlig luft, for sjælens miasmer, for det hengemte, svedige og urene, og hans hensynsløshed mod svage eller sentimentale nerver grænser til det perverse – Stefan Zweig

Sådan en bog bliver man næsten nødt til at læse og den lever i høj grad op til selv de dystreste forventninger. Det er Kafka møder Dostojevskij.

Roman af Tommy Orange, U.S.A.

Tommy Orange fik et brag af en debut med sin roman DER DER, og måske er det fordi han i den grad ved, hvad han skriver om. Han er fra Oakland, Ohio og er uddannet på the Institute of American Indian Arts. Derudover er han optaget i to indianerstammer: Cheyenne- og Arapahostammerne.

DER DER handler om de moderne indianere anno 2018. En stor indiansk sammenkomst i Oakland med traditionelle danse og hyldester til den indianske kultur, en Powwow, nærmer sig. Vi følger tolv menneskers forberedelser til den store dag. Alle har de deres motiver til at deltage. Ingen ved om de overlever.Det er en grufuld og rå bog om moderne byindianeres levevilkår og om at overleve på trods.Morten Pape skriver på bagsiden: “Rystende og indsigtsfuldt multi-portræt af de glemte indianere. En både grufuld, underholdende og livsændrende læseoplevelse.” Normalt tager jeg forlagenes hyldesthysteri med et kilo salt. Men ikke denne gang.

Roman af Hédi Kaddour, Tunesien

Hédi Kaddour kredser om emnet brydninger i romanen De toneangivende, hvis handling er henlagt til en fiktiv by i Nordafrika, Nahbès i 1920’erne. Vi møder en række personer, der på hver deres måde gør op med (ægteskabs-)normer, kultur, fransk kolonialisme, kunst og kønsroller mens facsismen spirer i Europa.

Bogen kan være svær at læse sine steder, fordi Kaddour skriver abrubt og næsten i telegramstil ind imellem. Men man vænner sig til det

Roman af Manal Al-Sharif, Saudi Arabien

Med afsæt i de voldsomme begivenheder der indtraf da Manal Al-Sharif en sen nattetime bliver arresteret for, som der står i anklageskriftet, at have kørt bil i kvindelig tilstand, rejser vi med forfatteren tilbage i tiden, da hun voksede op i den hellige by Mekka. Hun beskriver sin familie, skolegang og sit pigeliv, hvor religionen er en altdominerende faktor der definerer hendes liv i alle facetter. Manal bliver som teenager tiltrukket af den meget fundamentalistiske afart af Islam, Salafismen. Men oprøret ulmer alligevel dybt i hende og Manal ender med at blive ligeså glødende kvindesagsforkæmper.

En medrivende fortælling fra den virkelige verden om en kvindes tour de force mod systemet og for elementære menneskerettigheder.

Roman af José Eduardo Agualusa

I 1975 brød borgerkrigen ud i Angola. Det var en krig mellem oprørsgrupper og modstandere af det Portugisiske kolonistyre.

José Eduardo Agualusa har skrevet en fin lille roman om kvinden Ludo, der murer sig selv inde i en lejlighed da urolighederne begynder og bliver der i 27 år, og lever af, hvad hun kan dyrke på terassen og duer, som hun fanger med diamanter som lokkemad. Der er et stort persongalleri, og mange fortællinger som det kan være lidt svært at navigere i som læser, men man får et godt indtryk af urolighederne i det diamantplagede land.

Vil man vide mere, ligger der pt en utroligt flot animeret film på Filmstriben, som er bibliotekernes streamingtjeneste. Den hedder Just Another Day og er absolut seværdig. Filmen kan streames gratis, blot man har et bibliotekslogin.

Roman af Shahrnush Parsipur, Iran

Shahrnush Parsipurs lille roman om en gruppe kvinder i 50’ernes Iran har allerede opnået klassikerstatus. Den handler om undertrykkelse, frigørelse, seksualitet og drømme sat i en magisk-realistisk ramme. En prostitueret, en kvinde der vil være et træ, en lærerinde og et par gammeljomfruer mødes i en have i Teheran og skaber sig en ny start i livet, som er tro mod deres egne ønsker.

Hvis du læser bogen, må du ikke snyde dig selv for det interessante efterskrift af bogens oversætter, Nazila Ghavami Kivi, der giver en hjælpende analyse af iransk kultur og sprog og – nok så interessant – et kort rids af begivenhederne omkring statskuppet i 1953, der blev igangsat af CIA og MI6 for at sikre olieforsyningerne til det multinationale olieselskab BP.

roman af Andrej Kurkov, Ukraine

Det fortælles om Andrej Kurkov at han begyndte at skrive som 7-årig efter at to af hans tre hamstre døde. Han skrev om den tredje hamsters ensomhed. Der er lidt det samme tema i Døden og en pingvin, Hovedpersonen Victor er en ensom mand med forfatterdrømme og en deprimeret pingvin. Desværre kan Victor ikke skrive mere end ganske korte historier og drømmene om at se sit eget værk på tryk synes langt væk. En dag får han dog alligevel et tilbud fra en avis. Det er nu ikke historier, de har brug for men nekrologer på mennesker der ikke er døde endnu. Så er de klar når avisen skal bruge dem.

Naturligvis er det ikke helt så enkelt. Victor accepterer tilbudet, og så tager hans liv en absurd drejning. Man aner komplotter og lyssky mafia-affærer i baggrunden. De folk Victor skriver om begynder at dø under mysktiske omstændigheder. Undervejs får Victor et plejebarn og en kæreste, men ensomheden ligger alligevel som en skygge over romanens personer. Ikke mindst pingvinen er ene og forladt. Victor træffer en beslutning på dens vegne, som viser sig at have afgørende betydning til sidst i romanen, der får en udgang, man ikke lige ser komme.

Der findes en efterfølger med titlen Penguin lost.