roman af Ahmadou Kourouma, Elfenbenskysten
“En af børnesoldaterne var virkelig noget særligt. Alle kaldte ham kaptajn Kvikke Kik. Han var en mærkelig dreng. Efter jagten på de to flygtninge kom vi tilbage til vejen der førte ned til landsbyen, men pludselig løb Kvikke Kik ind i skoven og drejede skarpt til venstre. Han ville skyde genvej. Det var kløgtigt gjort. Bang! sagde det, og så hørte vi Kik skrige som en gal. Vi fór af sted for at se hvad der var sket. Han havde trådt på en mine. Det var et sørgeligt syn. Kik brølede som en kalv der får halsen skåret over, han hylede som en slagtegris. Kaldte på sin mor, råbte efter sin far, efter alt og alle. Hans højre ben hang i laser fra kroppen. Det var grimt at se. Sveden perlede i store dråber, og Kik vrælede og græd: “Jeg skal dø! Jeg dør som en flue!” Han var jo bare en dreng. Og det er virkelig ikke smukt når en dreng skal dø.”
Grumme skildringer af børnesoldaters liv og skæbne under krigene mellem Sierra Leone og Liberia. Ikke for sarte sjæle.
