Vejen uden ende

Roman af Mochtar Lubis, Indonesien

En roman om frygt og idealer, står der på omslaget, og disse seks ord koger hele bogen ned til dens essens

Den foregår i tiden efter 2. Verdenskrig. Indonesien er en kogende kedel af uro og oprør. Den japanske besættelse er fordrevet og Holland har til hensigt at genopbygge kolonistyret i det krigshærgede land med hjælp fra engelsk/indiske militærtropper. Skolelæreren Isa bliver uden at ville det en del af den indonesiske modstandsbevægelse, en rolle han mildest talt har det elendigt med. Han og hans hustrus hverdag er præget af fattigdom, sult og angst.

I revolutionsgruppen møder Isa Hazil, der er fuld af idealistiske principper og modigt tilsidesætter sin angst for at kunne tjene sagen. De arbejder sammen i en sabotageaktion, som bliver en anledning for Isa til at filosofere over angsten som et grundlæggende livsvilkår for mennesket.

Mochtar Lubis (1922 – 2004) var redaktør for dagbladet Indonesia Raya og litteraturtidsskriftet Horison. Han var en skarp kritiker af både Sukartos og Suhartos regimer, hvilket sendte ham i husarrest og fængsel. Han har fået flere store priser for sine bøger, bl.a. den prestigefyldte Ramon Magsayasay Award.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: