Roman af Arundhati Roy
Da Arundhati Roy blev spurgt om, hvad Ministeriet for den ypperste lykke handler om, vidste hun ikke hvad hun skulle svare og med god grund, for bogen er et sammensurium af fortællinger fra det moderne Indien, der væves ind i hinanden og med et persongalleri der næsten sprænger farveskalaen.
Som læser føres man rundt i Indiens kroge og afkroge, fra Delhi til Kashmir, fra den pulserende storby til skovene i Centralindien. Vi følger hermafroditten Anjum/Aftab som bor på en gravplads, hvor hun bygger sig et hus og senere et pensionat. Vi følger også Tilo og hendes mænd og så er der det gådefulde sorte spædbarn, der dukker op i Delhis slum indsvøbt i skrald. Og så er der jo Kwabgah,, Drømmenes hus, hvor beboerne tilhører hele kønnets spektrum: hermafroditter, homoseksuelle, transpersoner.
Bogen er som sagt vanskelig at referere. Det er en bog om køn og kærlighed; om tro og konflikter og som læser må man acceptere, at der ikke er en rød tråd i bogen, men at man kastes hid og did i et hvirvlende eventyr af mennesker og begivenheder.
Bogen er absolut en værdig arvtager efter debutromanen De små tings Gud, som blev udgivet i 1997 og som Arundhati Roy fik Bookerprisen for.
