Homo Sapienne

roman af Niviaq Korneliussen, Grønland

Niviaq Korneliussen begik i 2014 denne skønne roman som hun blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for. Siden har vi ikke rigtigt hørt noget fra hende, og hvilken skam, for hun har et rasende godt og fandenivoldsk fortælletalent. I hende fik Grønland en ny stemme, som gav genlyd i litteraturverdenen.
Det er en roman om at være ung i Grønland, om kønsidentitet og normer og om at have det svært i livet.
Fem unge mennesker fortæller i hvert deres kapitel om deres forhold til sex, homoseksualitet, eksistens, fester og natteliv. Personerne har fået hver deres kapitel, hvor de i jeg-form beskriver deres tanker og tilværelse. Deres liv viser sig, at være flettet ind i hinanden efterhånden som fortællingerne skrider frem.
Korneliussen beviser at hun mestrer mange fortællestile og bruger elementer fra sociale medier som stilistisk virkemiddel. Det er socialrealisme med kant.
Læn dig tilbage i lænestolen, nyd denne usædvanlige godbid og bed til, at det ikke er det sidste, vi har hørt fra Niviaq Korneliussen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: