Land Without Jasmine

Krimi af Wajdi Abduh al-Ahdal, Yemen

En yemenitisk krimi! Hvem skulle nu have troet det? Men det findes altså og tilmed af en forfatter, der har vundet et hav af priser for sine romaner, teaterstykker og manuskripter.

Denne korte roman handler om den unge, smukke og ærbare Jasmin, der går på universitetet i Sanaa. En dag forsvinder hun sporløst. Ikke engang et lig kan der fremvises.

I seks kapitler følger vi Jasmin og menneskene omkring hende på dagen for hendes forsvinden og i deres erindring om hende. Jasmin kommer selv til orde i det første kapitel. Herefter kastes mistanken rundt mellem de, der kan tænkes at have motiv til en ugerning: kan det være universitetsprofessoren, der er kendt for at afpresse sex af de kvindelige studerende mod at lade dem bestå eksamenerne, eller er det den lidenskabeligt forelskede nabosøn, der ikke har kunnet styre sine drifter? Hvad ved indehaveren af snack-baren på campus om hvad der foregik i universitetshaven på den forfærdelige dag og hvad skal efterforskeren stille op med de besynderlige vidneudsagn der skal lægge brikker til puslespillet?

Wajdi Abduh al-Ahdal (1973) er og har været kontroversiel i sit hjemland pga sine bøger. Hans bog Mountain Boats fra 2002 medførte så omfattende chikane fra ekstremister, at han måtte gå i exil i Damascus og han blev idømt fængselsstraf in absentia. Anklagen lød på fornærmelse af den yemenitiske hær.

Ved den tyske nobelprisvinder Günter Grass’ mellemkomst kunne Wajdi Abduh al-Ahdal vende hjem i december 2002 under den yemenitiske præsident Ali Abdullah Salehs beskyttelse.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: